Sjov med vand

I Danmark er vi kendt for vores mange og lange kyststrækninger, der omgiver det meste af landet. Vi har stor kultur for strandture om sommeren, og ligeledes valfarter tyskere, svenskere og nordmænd hertil for at tage i sommerhus og på badeferie nær en af vores flotte og velholdte strande.

De mange kyster og strande giver også mulighed for en masse sjove aktiviteter under vandet, og det kunne sagtens udgøre en sjov sommerferieaktivitet, hvis I f.eks. vælger at holde ferie hjemme i Danmark. Pak bilen med badetøj, snorkler, svømme- eller dykkerbriller, oppustelige badedyr og våddragter, næste gang I skal i sommerhus. I kan også medbringe et par paddleboards, hvis I er hoppet med på den bølge.

Slip for våde briller

Hvis du gerne vil udforske det spændende liv under vandet, så skal du have fat i et par gode dykker- eller svømmebriller, der kan holde saltvand ude af øjnene. Det kan nemlig både svi og klø, hvis du er under vandet for længe, og du ser også meget bedre og klarere med et par gode dykkerbriller. Har du bygningsfejl eller bruger briller til hverdag, kan du købe et par svømmebriller med styrke, så du kan følge med i alt det spændende på lige fod med alle de andre.

Undervandskamera

Nogle mennesker ynder at optage sjove ferievideoer, som klippes sammen og ses igen og igen efter hjemkomst. En ferievideo er lidt sjovere end billeder, som man sjældent får kigget på. Derfor kan det være en god idé at købe et vandtæt kamera til turen, så du slipper for at have din telefon med ude. Måske er det endda en idé at købe et decideret undervandskamera, som kan filme under vandet og dokumentere alt det smukke, sjove, anderledes og måske uhyggelige, der sker under overfladen. Det kunne være et GoPro-kamera.

admin